Du bør aldrig rejse uden for EU uden en rejseforsikring. Her er du nemlig ikke dækket af den offentlige sygesikring, som normalt kan hjælpe, hvis du bliver syg eller kommer til skade på rejsen. Det gælder, uanset om du skal på solferie, aktivferie, efterårsferie, studieophold, forretningsrejse eller udstationeres.

 

Det er også en god idé at hente Udenrigsministeriets app Rejseklar. I app'en kan du holde digopdateret på Udenrigsministeriets rejsevejledning og skrive dig på danskerlisten. På den måde kan Udenrigsministeriet kontakte dig, hvis der skulle opstå en krise i det land, hvor du befinder dig. Du finder Rejseklar app'en her

 

Hvilken rejseforsikring, du skal vælge, kommer meget an på, hvorhen rejsen går, hvor lang tid du skal være væk, hvad du skal lave, og hvor godt du vil sikre dig.

 

Sammenlign rejseforsikringer her

På Forsikringsguiden.dk kan du sammenlige pris og dækning på rejseforsikringer.

Forsikringsguiden

Når du rejser uden for EU

På rejser i EU/EØS-lande er du dækket af det blå EU-sygesikringskort. Men det gælder ikke på rejser uden for EU.

 

Her kan det blive utroligt dyrt, hvis du bliver syg på ferien og ikke har en rejseforsikring uden for EU. For så må du selv betale, hvis du får brug for lægehjælp, skal indlægges på hospitalet eller må transporteres hjem med et særligt ambulancefly, fordi du er kommet slemt til skade. 

 

Når du rejser udenfor EU, er det derfor ekstra vigtigt at have en god rejseforsikring, som først og fremmest dækker sygebehandling og hjemtransport. Du kan også forsikre dig ved fx forsinkelse og afbestilling af rejser. Her kan du læse mere om, hvad en rejseforsikring dækker.

 

Du kan du vælge en årsrejseforsikring udenfor EU, hvis du rejser ofte, eller du kan købe en enkeltrejseforsikring, som kun gælder en bestemt rejse. Skal du være væk lang tid, skal du være opmærksom på, at mange årsrejseforsikringer kun dækker i optil 60 dage, og at din private indboforsikring normalt kun dækker i indtil tre måneder. Derfor kan du have brug for en enkeltrejseforsikring med en udvidet dækning for indbo og ansvar. 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.