Tema
Debat

Fugt i din kælder - dækker din forsikring?

Du skal være opmærksom på risikoen for fugt i kælder, hvis du køber et hus med en kælder. Jo ældre huset og kælderen er, desto større sandsynlighed er der for fugt i kælderen, som oftest er forbundet med større problemer.

 

Som køber, skal du også være opmærksom på, at en kælder som udgangspunkt ikke er godkendt til beboelse grundet de skadelige virkninger ved fugt eller manglende brandveje. Du skal derfor foretage en gennemgående renovering af kælderen, og din kommune skal påse og godkende kælderen til beboelse. Kommunerne stiller forskellige krav til kælderens beskaffenhed, hvorfor du skal kontakte din kommune for at finde ud af, hvilke krav de stiller, for at din kælder kan blive godkendt til beboelse.

 

Fugt i kælder på et ældre hus, uden fugtsikring, er ikke usædvanligt taget husets alder i betragtning, så derfor dækker en ejerskifteforsikring som regel ikke i dette tilfælde. Køber du derimod et nyere hus, så kan du forvente, at der ikke er fugt og dermed fundament for skimmelsvamp. Såfremt der dog alligevel er fugt i kælderen og begyndende skimmelvækst kan det blive  anset for en skade, der er dækket af en ejerskifteforsikring. En almindelig husforsikring dækker derimod typisk ikke skimmelsvamp eller andre skader som følge af fugt i kælderen. Du kan læse mere om dækningen ved skimmelsvamp på vores hjemmeside.

 

Gode råd mod fugt i kælder

Skimmelsvamp har gode betingelser, når der er fugt i kælder og andre dele af huset. Sørg derfor for at lufte godt ud, og undgå at tørre tøj indendørs. Her kan du finde flere gode råd til at undgå fugt i kælder. 

 

 

 

 

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.