FAQ
-
Kan jeg købe en ejerskifteforsikring efter overtagelsen af boligen?
Nej. En ejerskifteforsikring skal købes, inden huset overdrages til køber. I nogle tilfælde kan du dog få mulighed for at ændre din ejerskifteforsikring fra en 5-årig til en 10-årig periode, efter du har overtaget boligen.
-
Hvorfor er der stor prisforskel på forsikringen?
Den bedste forklaring er, at forsikringsselskaberne har forskellige måder at risikovurderer de forskellige faktorer, som de bruger til at udregne prisen. Derfor kan der være forskel på prisen på tværs af forsikringsselskaber, selv om det er den samme forsikring, de tilbyder. Vær opmærksom på både pris og dækning - herunder forbehold – prisen er ikke alt.
-
Kan det betale sig at købe ejerskifteforsikring, hvis tilstandsrapporten er pæn?
Selv om tilstandsrapporten er pæn, betyder det ikke nødvendigvis, at huset er uden skader. Der kan være skjulte skader, som den byggesagkyndige ikke har kunnet se eller ved en fejl ikke har oplyst om. Sælgeren slipper som hovedregel for sit 10 årige sælgeransvar, når han/hun har opfyldt sine forpligtelser - også selvom du fravælger ejerskifteforsikringen. En ejerskifteforsikring er derfor din eneste mulighed for at sikre dig mod uforudsete udgifter ved skjulte skader på huset.
-
Er ejerskifteforsikringen ens på tværs af selskaber?
Det er fastsat ved lov, hvad ejerskifteforsikringen som minimum skal dække. Derfor er lige ejerskifteforsikringen ens hos de forskellige forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne kan dog vælge at tilbyde en udvidet dækning, der stiller forbrugeren bedre end minimumsdækningen. Det er derfor en god idé, at indhente flere tilbud og gennemgå betingelserne fra de forskellige forsikringstilbud.
-
Kan jeg købe ejerskifteforsikring til lejlighed?
Ja, du kan godt købe en ejerskifteforsikring til en ejerlejlighed. I praksis anvendes ordningen dog sjældent til ejerlejligheder, da det kræver, at der udarbejdes en tilstands- og elinstallationsrapport for hele bygningskomplekset og ikke kun den ejerlejlighed, der sælges.
-
Får jeg erstatning, hvis tagets forventede restlevetid er forkert angivet i tilstandsrapporten?
Nej, dette vil ikke være dækket af ejerskifteforsikringen, da det ikke regnes som en skade.