Røgalarmer er billige. Du kan få dem mange steder - og de kan redde menneskeliv, hvis du husker at teste dem løbende.
Du skal bare forsyne din røgalarm med et nyt batteri og derefter montere den i loftet. Så vil den opfange de allerførste røgpartikler fra en begyndende brand og alamere dig.
Husk, at røgalarmen skal være Varefakta-mærket, og at det er vigtigt at teste røgalarmen jævnligt.
Test din røgalarm jævnligt
Gør det til en vane at kontrollere og teste røgalarmen jævnligt, så du er sikker på, at den virker. Fx en gang om måneden og altid, når du har været væk nogle dage. På røgalarmen sidder der en lille knap til test af røgalarmen. Hvis alarmen ikke går i gang, når du trykker på den, er batteriet dødt og skal skiftes. Hav altid et nyt batteri klar.
Gode råd til montering af røgalarm
- Anbring røgalarmer i lofterne på alle etager
- Du skal kunne høre røgalarmen i alle soveværelser
- Hæng ikke en røgalarm ved en ventilationskanal. Luftstrømmen kan forhindre røgen i at nå op til alarmen
- Placer ikke røgalarmen lige ud for dit køkken og badeværelse - stegeos og damp kan give falsk alarm
- Anbring en røgalarm i hver ende af en lang gang
- Test løbende om røgalarmen virker. Hav altid et nyt batteri parat
Få flere råd til brandforebyggelse.