Elektriske produkter og installationer er årsag til mange brande i hjemmet. Vi har samlet en række gode råd, der kan forebygge og begrænse skaderne. Se også fakta-arket med gode råd om brug af batteridrevne produkter.  
Gode råd
- Hav en funktionsdygtig røgalarm
 - Sluk gerne alle elektriske husholdningsapparater når du er væk, eller når du sover
 - Træk stikkene ud under tordenvejr - også antennestikket
 - Være opmærksom på overbelastning og sæt aldrig forlængerledninger sammen
 - Brug kun ubeskadiget elektriske produkter, ledninger, kabler og originale opladere
 - Reparer aldrig selv elektriske artikler
 - Sørg for at tv, køleskab m.m. kan komme af med varmen
 - Oplad aldrig på brandbare overflader som i sofaen eller sengen
 - Sørg for at oplader og batteri kan komme af med varmen under opladning
 - Undgå at placere batterier under opladning ved døre og udgange, der skal bruges til flugtvej
 - Hvis et elektrisk apparat opfører sig underligt eller bliver for varmt - også i stikket - så sluk omgående og send det til reparation
 - Pas på musegnav i ledningerne, især på landet og i sommerhuset
 - Går der ild i et elektrisk apparat, så sluk på kontakten og tag stikket ud. Brug aldrig vand til at slukke med, før strømmen er afbrudt.