Sygdom
Er du på et ulønnet praktikophold eller studieophold i op til et år i et EØS-land eller Schweiz, er du omfattet af EU-sygesikringskortet (det blå kort). Men vær opmærksom på, at det blå EU-kort ikke dækker alt. Fx er hjemtransport, evt. egenbetaling hos læge eller behandling på privatklinik ikke dækket.
Er der tale om et lønnet praktikophold, kan du i visse tilfælde bevare din tilknytning til den danske sygesikring og få ret til EU-sygesikringen (det blå kort).
Det er din bopælskommune, som udsteder EU-sygesikringskortet. Læs mere på Borger.dk.
Rejseforsikring
Indboforsikring
Din indboforsikring dækker dine ting i udlandet i op til 3 måneder. Det betyder, at den bagage, du har med, er dækket på samme måde som i Danmark. Desuden dækker indboforsikringen også dit privatansvar. Men vær opmærksom på, at skader du laver under arbejde for andre, normalt ikke er dækket. Undersøg, om du er dækket af praktikstedets eventuelle forsikringer.