Tema
Debat

Forsikring på efterskoleophold

Hvert år tager tusindvis af unge på efterskole, og forsikringer på efterskole er forældrenes ansvar. 

 

Efterskolens forsikring dækker hverken tyveri af elevers private ejendele, eller hvis en elev kommer til skade. Skal dit barn på efterskole, er det derfor vigtigt, at du sikrer dig, at dit barn har de rigtige forsikringer med i bagagen. 

 

Indboforsikring

Selvom dit barn bor på skolen det meste af tiden, er det juridisk og forsikringsmæssigt stadig hjemmeboende, når det barnet har adresse hos dig. Det betyder, at barnet normalt er dækket af husstandens indboforsikring typisk i indtil 12 måneder udenfor sin adresse. 

 

En indboforsikring dækker fx brand og tyveri af den unge elevs tøj, elektronik og andet udstyr, som dit barn har med på efterskolen. Samtidig indeholder forsikringen også en meget vigtig ansvarsforsikring, som dækker, hvis den unge ved et uheld fx smadrer en rude på skolen eller ødelægger andres ting.

 

Begrænset dækning ved tyveri fra ulåst værelse

Skulle den unges ting blive stjålet, kan der være en begrænset dækning ved tyveri, hvis døre og vinduer til værelset ikke har været låst, fordi det betragtes som simpelt tyveri. Smykker og penge er aldrig dækket ved simpelt tyveri, og særligt indbo som fx elektronik kan være dækket op til et vist beløb eller en fast procentdel af den samlede forsikringssum på indboforsikringen. 

 

Derfor er det en god ide at tale med dit barn om, at det er vigtigt at låse værelset, når det står tomt, og at værdier bør opbevares på værelset, så de ikke ligger synligt fremme og frister en tyv. 

 

Ulykkesforsikring

Det er en rigtig god ide, at den unge har en ulykkesforsikring. På en efterskole med både sport og et højt aktivitetsniveau kan der nemt ske uheld.

 

En ulykkesforsikring kan give stor økonomisk tryghed. Med den er du fx sikret hjælp til fysioterapi eller kiropraktor og erstatning, hvis du får varige mén efter en ulykke.

 

Forsikringsguiden.dk er det nemt at sammenligne pris og dækning på ulykkesforsikringer hos en lang række forsikringsselskaber.

 

Rejseforsikring

Planlægger efterskolen en udlandsrejse, eller skal den unge rejse på egen hånd med nogle vinder, er det også en god ide at have styr på rejseforsikringen.

 

Hvis husstanden har en rejseforsikring i forvejen, vil den unge typisk være dækket af den. Men det er en god ide at tjekke, at fx studierejser er dækket. Hvis husstanden ikke har en rejseforsikring, kan man nemt sammenligne priser og dækning på en rejseforsikring på Forsikringsguiden.dk.

Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.