Du skal derfor selv sørge for at forsikre dine ting og dig selv mod ulykker. Det gør du ved at købe en ulykkes- og en indboforsikring.
Hvad koster forsikringer som studerende?
Indboforsikring til studerende - Forsikring af dine ting
Når du er studerende, arbejder du typisk hjemme, på skolen eller uden for hjemmet, fx hos andre studerende. De ting, som du medbringer fra din bopæl, fx din bærbar computer og mobiltelefon er dækket af din egen indboforsikring eller dine forældres indboforsikring, hvis du bor hjemme.
Forsikringen indeholder også en meget vigtig ansvarsdækning, som betaler erstatning, hvis du er skyld i, at andre kommer til skade, eller du ved et uheld ødelægger andres ting.
Er jeg ikke dækket af mine forældres indboforsikring som studerende?
Som studerende er du dækket af dine forældres indboforsikring, hvis du bor hjemme. Hvis du er flyttet hjemmefra og bor alene, kan du være dækket af deres forsikring, når du er under 18 eller 21 år. Aldersgrænsen kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Tjek med dine forældre, hvad der gælder for deres indboforsikring.
Ulykkesforsikring til studerende - Hvis du kommer til skade
Du skal som hovedregel selv have en forsikring som studerende for at få erstatning, hvis du kommer til skade på dit uddannelsessted.
Har du ingen ulykkesforsikring, har du kun mulighed for at få erstatning fra skolen, hvis man kan bebrejde dem, at ulykken er sket. I den situation bør du anmelde uheldet til skolen. Hvis skolen har en erhvervsansvarsforsikring, kan du bede dem om at anmelde uheldet til deres forsikringsselskab.
Læs mere om ulykkesforsikring her.
Rejseforsikring til studerende - Rejser og erhvervspraktik
Hvis du i forbindelse med din uddannelse skal på studierejse eller i erhvervspraktik, kan du i nogle situationer være dækket, hvis du kommer til skade. Læs mere om forsikring under erhvervspraktik her.6 situationer, hvor du har brug for en forsikring