Nej, husforsikringen dækker ikke stormskade på haveanlæg eller udgifter til oprydning som følge af væltede træer.
Nej, som udgangspunkt dækker ingen forsikringer skade som følge af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb. Der kan være hjælp at hente fra Stormrådet. Læs mere om dine erstatningsmuligheder på www.stormraadet.dk
For at du kan kræve, at din nabo fælder sit træ, skal der være en begrundet mistanke om, at der er noget galt med træet, og at det kan medføre en skade. Er det tilfældet, er det en god idé at gøre din nabo opmærksom på problemet på skrift og tage fotos af situationen.
Hvis din nabos træ vælter ind på din grund i en storm, skal du anmelde skaden til din egen husforsikring. Din husforsikring dækker skader på dit hus efter nedstyrtende ting samt storm, når der har været vindstød på mindst 17,2 meter per sekund. På www.forsikringsvejret.dk kan du tjekke, hvor meget det har blæst på et bestemt tidspunkt på en bestemt adresse.
Forsikringen dækker normalt kun oprydning af bygningsdele, og dermed ikke bortskaffelse af et træ. Dog kan udgiften til at fjerne træet fra fx dit tag være dækket, da formålet er at begrænse skaderne på dit hus.
Hvis ikke din egen forsikring dækker dine skader, eller hvis du har en selvrisiko på din forsikring, kan du normalt kun kræve erstatning af din nabo, hvis han har båret sig uansvarlig ad, fx hvis han har været bekendt med, at træet har været sygt, og han har undladt at gøre noget ved det. Er der ikke tegn på sygdom i træet, må du altså selv betale for udbedring af dine skader og/eller din selvrisiko
De fleste husforsikringer dækker ”pludselig skade”. For at man kan anse en skade for pludselig, skal både årsagen til at skaden opstår og dens virkning være øjeblikkelig og uventet. Skadens årsag og virkning skal altså være sket samtidig. I praksis betyder det, at forsikringen ikke dækker den genstand, der falder ned og bliver ødelagt, hvis ikke årsagen til, at den falder ned, er pludselig.
Jeg kan godt forstå, at du oplever det som pludseligt, fordi din vandvarmer har siddet på væggen i mange år uden problemer. Højst sandsynligt er den faldet ned, fordi skruerne, som vandvarmeren var hængt op med, har løsnet sig. Da skruerne har arbejdet sig ud af væggen over tid, er årsagen ikke pludselig. Det betyder med andre ord, at du selv må betale for en ny vandvarmer. Hvad angår skaderne på dit skab og dit gulv, er ødelæggelserne sket øjeblikkeligt, idet vandvarmeren rammer dem i faldet. Du kan finde kendelser på området hos Ankenævnet for Forsikring på www.ankeforsikring.dk.
Som hovedregel har grundejeren ansvaret for fx snerydning. Det er derfor også dig, der hænger på erstatningen, hvis andre kommer til skade pga. manglende snerydning. De fleste husforsikringer indeholder dog en ansvarsforsikring, som dækker, hvis enten ejeren eller brugeren af et hus er skyld i, at andre kommer til skade. Men skriv i lejekontrakten, hvem der har hvilke pligter.
Har du købt dine forsikringer med en selvrisiko, skal du selv betale det beløb, der fremgår af din forsikringsaftale. Det gælder som hovedregel også, selvom andre er skyld i din skade. Dit forsikringsselskab lægger med andre ord ikke ud for selvrisikobeløbet.
Det, du kan gøre, er at forsøge at få dækket din selvrisiko hos håndværkeren. Få ham til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Hvis håndværkeren ikke har en forsikring, eller han også har en selvrisiko på sin forsikring, der er større end din, er det en sag mellem dig og håndværkeren.
I forbindelse med en større skade dækker forsikringen rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning. Der kan i stedet for genhusning være mulighed for alternative løsninger, som fx en skurvogn på egen matrikel, godtgørelse af ekstra udgifter til kost, når man ikke har eget køkken osv. Men det er alt sammen noget, man skal aftale med sit forsikringsselskab.
Det er sådan, at ting som bliver stjålet uden for en bygning forsikringsmæssigt bliver betragtet som ”simpelt tyveri”. De fleste sommerhusforsikringer dækker kun simpelt tyveri, når huset er beboet. Når du ikke opholder dig i sommerhuset, kan det være en god ide at fjerne/låse værdifulde ting inde i fx et skur.
Et sommerhus bliver normalt betragtet som ubeboet, når der ikke finder overnatning sted i huset. Weekendophold eller lignende betyder ikke, at stedet er beboet i den mellemliggende tid. Der kan være nogle selskaber, som dækker visse ting udendørs i sommerperioden, men det skal i givet fald stå i dine forsikringsvilkår, hvis der er særlige regler. Hvis tyveriet er sket efter, at du har forladt dit sommerhus, kan det være årsagen til, at du ikke kan få dækket de ting, som du har fået stjålet fra din terrasse.
Du skal betale en selvrisiko pr. skade. Hvor mange skader, der er tale om, og dermed hvor mange selvrisici, du skal betale, er selvfølgelig altid en konkret vurdering.
Generelt har det betydning for antallet af skader, hvad årsagen til skaderne er, hvor mange ledninger der er sket skade på, og hvor de er placeret i forhold til hinanden.
Er du utilfreds med dit forsikringsselskabs afgørelse, har du altid mulighed for at klage til dit forsikringsselskab. Hvis selskabet holder fast i deres afgørelse, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring mod et gebyr på 200 kr.
Ankenævnet for Forsikring har afgjort masser af sager på dette område, så inden du klager, vil jeg anbefale dig at tjekke, om du kan finde relevante kendelser på deres hjemmeside – www.ankeforsikring.dk.
|
Skader fra eksempelvis eksploderet fyrværkeri, bordbomber eller lignende er dækket af en almindelig husforsikring. Skader som skyldes gnister fra fx stjernekastere, som tabes på gulvet og laver brandmærker, svideskader eller huller, er derimod ikke dækket.
Det skyldes, at forsikringen kun dækker brand, der breder sig med flammer. Derfor er det altid en god ide at tænde stjernekastere udenfor.
Når man har gæster, accepterer man en vis risiko for, at der kan opstå skader. Det er uanset, om gæsterne er inviteret eller dukker op uanmeldt. Derfor skal man efter almindelig retspraksis normalt ikke erstatte noget, hvis man under et besøg laver en mindre tingskade, fx spilder et glas vin.
Selvom domstolene ofte ikke mener, at man er ansvarlige for sådanne skader, kan gæstens (din datters venners) indboforsikring alligevel dække småskader, som sker under besøg hos andre, de såkaldte ”gæstebudsskader”. Men du vil i givet fald ikke få fuld erstatning, da der normalt er en særlig selvrisiko på den type skader. Gæsternes forsikring dækker derimod ikke, hvis der er tale om et hændeligt uheld, dvs. at de er helt uden skyld i uheldet.
Du må derfor prøve at få gæsterne til at anmelde uheldet til deres private ansvarsforsikring (en del af indboforsikringen).
Din husforsikring erstatter det, som det vil koste at genoprette det, der er sket skade på. Forsikringen betaler normalt ikke erstatning for den forskel, der kan opstå mellem det beskadigede og ubeskadigede i forbindelse med reparation af en skade. Heller ikke selv om det ikke er muligt at skaffe de samme materialer, som de skadede.
I dit tilfælde betyder det, at du som hovedregel kan få erstattet udgiften til at genoprette røret og fliserne på den væg, som er ødelagt. Derfor er det helt efter bogen, at dit selskab har givet dig besked om, at du selv må betale for at få udskiftet fliserne på de resterende to vægge, hvis du ønsker det.
Nogle selskaber tilbyder en udvidet dækning for kosmetiske forskelle mellem fx fliser/klinker, trægulve, glas og kummer. Havde du købt sådan tilvalgsdækning, ville din forsikring betale et tilskud til at få udskiftet de ubeskadigede fliser, typisk 50 % af udgifterne.
Hvis du ønsker at sikre dig mod kosmetiske forskelle i fremtiden, må du spørge dit selskab, om de tilbyder denne type dækningen.
Som hus- og grundejer har man ansvaret for at rydde sit fortov for sne og sikre, at der ikke er glat. Det skal ske hurtigst muligt, efter sneen er faldet.
Når du bor i lejlighed, er det din udlejer, der skal sørge for snerydning og glatførebekæmpelse på fortove, trapper, stier osv., der hører til grunden. Har din udlejer ikke gjort det, kan han/hun komme til at betale for dine skader. Ansvaret er dog ofte dækket af udlejerens forsikring. For de fleste hus- og ejendomsforsikringer indeholder en hus- og grundejeransvarsforsikring, som dækker, hvis man som ejer/bruger af en ejendom er skyld i, at andre kommer til skade.
Det er altid en konkret vurdering, om din udlejer har forsømt sine forpligtelser eller ej. Som hovedregel skal der være ryddet for sne mellem kl. 7-22 på hverdage og søndag først fra kl. 8. Har det fx sneet midt om natten, eller er det begyndt at sne, mens husejeren var på arbejde, har man ikke nødvendigvis krav på erstatning. Vær også opmærksom på, at det er dig, der skal bevise, at udlejeren ikke har overholdt sine forpligtelser og er skyld i dine skader. Udsagn fra eventuelle vidner og billeder af uheldsstedet, kan være en hjælp for dig.
I første omgang må du få din udlejer til at anmelde uheldet til sit forsikringsselskab. De vil herefter tage stilling til, om man kan bebrejde din udlejer, og dermed, om du kan få erstattet dine behandlingsudgifter og eventuelle andre følger.
Hvis du ikke allerede har anmeldt det til dit eget forsikringsselskab, skal du også gøre det. Du kan nemlig også få erstatning for bl.a. varige mén og eventuelt også behandlingsudgifter fra din egen ulykkesforsikring, selvom andre er skyld i din ulykke. Du kan dog ikke få dækket mere end de faktiske udgifter. Dvs. behandlingsudgifterne bliver ikke dækket af både din ulykkesforsikring og udlejerens forsikring.
Først og fremmest skal du kunne dokumentere, at de løse fuger skyldes håndværkerens fejl. Herudover skal du være opmærksom på, at der er særlige frister for at klage over mangler ved et udført arbejde. I mange tilfælde er mangelfuldt arbejde et mellemværende mellem kunden (dig) og håndværkeren. Men det kan afhænge af, hvem der har bestilt håndværkeren og anvist, hvordan arbejdet skal udføres.
Hvis du selv har bestilt håndværkeren til at udføre arbejdet, er det dig, som bygherre, der har mangelsbeføjelser. Dvs. du skal selv gøre indsigelser over for håndværkeren. Det har dit forsikringsselskab ikke ansvaret for.
Ofte beder forsikringsselskaberne deres kunder om at indhente et par tilbud på at få udbedret den konkrete skade. På den baggrund vurderer de, hvor meget de kan erstatte. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er dem, som har rekvireret håndværkeren.
Er der derimod tale om mangler, som vedrører en udbedringsmetode, som dit forsikringsselskab har anvist, eller har de igangsat og entreret med håndværkeren, kan forsikringsselskabet have et ansvar. Det kræver normalt, at håndværkeren ikke vil påtage sig ansvaret og ikke afhjælper problemet.
Hvis du mener, at dit forsikringsselskab som rekvirent hæfter for eventuelle mangler, kan du indsende en klage til forsikringsselskabets klageansvarlige. Du finder ofte kontaktoplysningerne på selskabets hjemmeside. Afviser de fortsat at afhjælpe problemet, kan du klage over deres afgørelse til Ankenævnet for Forsikring mod et gebyr på 200 kr.
Hvis dit forsikringsselskab ikke har bestilt håndværkeren, og du ikke finder en løsning med håndværksfirmaet, bør du sende en klage til håndværkerfirmaet. Afviser de din klage, kan du som forbruger klage til Byggeriets Ankenævn over kvaliteten af et udført håndværksarbejde. Det koster et gebyr på 300 kr. Du kan læse mere på deres hjemmeside www.byggerietsankenaevn.dk.
Udgifter til forebyggelse er generelt ikke dækket af en forsikring.
Selvom du har en ejerskifteforsikring, dækker den desværre ikke fejl ved eller skader på udendørs kloakinstallationer. Har du derimod en udvidet ejerskifteforsikring, kan du være dækket, hvis der er en konkret skade på din kloak. Men det gælder kun, hvis skaden ikke er dækket af din husforsikring. For en konkret vurdering, må du kontakte dit forsikringsselskab.
Din husforsikring kan dække, hvis der er et brud på et skjult rør eller en udendørs stikledning. Men altså ikke, at du skal have monteret et ekstra overløb for at undgå skader i fremtiden.
Om genetableringen af din skade skal ske efter nye eller gamle regler afhænger af hvor omfattende et arbejde, der er tale om.
Mindre reparationer
Ved mindre reparationer, hvor kun en lille del af bygningsdelen er ødelagt, vil der ske udbedring som før skaden. Der er altså ikke krav om ekstra tiltag for at spare på energien, ligesom der heller ikke er krav om en rentabilitetsberegning. Det kan fx være et skadet parketgulv, hvor dele af gulvet fjernes.
Større skader
Ved større skader, hvor en større del af konstruktionen skal udbedres, skal der gennemføres rentable energiforbedringer. Det betyder, at der skal laves en rentabilitetsberegning, som afklarer om investeringen kan tjenes hjem i form af sparrede udgifter til opvarmning. Dernæst skal der gennemføres energiforbedringer, hvis det er fugtteknisk forsvarligt.
Dit forsikringsselskab laver ikke en sådan rentabilitetsberegning. Det kan i stedet en rådgiver gøre, og du må derfor høre, om dit forsikringsselskab vil betale for dette. Det afhænger af, hvad der står i dine forsikringsvilkår.
En større skade kan fx være et skadet parketgulv, hvor hele overgulvet inkl. strøer er skadet og skal fjernes, men hvor det underliggende betonlag er tilbage.
Udskiftning
Hvis en hel bygningsdel eller konstruktion udskiftes, skal konstruktionen/komponenten som hovedregel leve op til reglerne i det nye byggereglement. Der kan dog være situationer, hvor det ikke kan gennemføres uden uforholdsmæssige meromkostninger.
Det kan fx være udskiftning af hele gulvkonstruktionen bestående af parketgulv, isolering og terrændæk begrænset af de omgivende ydervægge (dvs. hele huset). Her gennemføres energiforbedring uanset rentabilitet.
I dit tilfælde er betonen ikke skadet, og derfor er der ikke krav om, at hele betonlaget skal hugges op for at efterisolere. Men det er muligt, at man kan være tvunget til isolere ekstra i det omfang, der er plads til det over betonlaget, hvis det er fugtteknisk forsvarligt. For at din forsikring dækker ekstraudgifter til isolering, er det desuden en forudsætning, at du ikke kan få dispensation fra de nye regler i byggelovgivningen.
Du kan søge råd og vejledning om byggereglementer hos Teknisk Forvaltning i din kommune.
Normalt skal skader på dit rækkehus forsikres via en husforsikring. Er dit hus kaskoforsikret, vil du normalt være dækket, hvis der sker skade på fx dine gulve eller vægge efter pludselig udstrømning af vand fra et akvarie på mindst 20 liter.
Lejeren kan altså ikke købe en tillægsdækning på hans indboforsikring, som dækker vandskader på en udlejers (din) bygning. Visse skader på udvalgte bygningsdele, som lejeren har vedligeholdelsespligten for jf. lejekontrakten, kan dog være dækket af lejerens indboforsikring, hvis din husforsikring ikke dækker den pågældende skade.
Du bør selvfølgelig tjekke, hvordan dit rækkehus er forsikret, men du har umiddelbart ikke behov for en ekstra forsikring. Lejeren må derimod selv sørge for at forsikre sig imod skader på selve akvariet og andet indbo via sin indboforsikring.
Hvis der har været storm, skal skaderne i første omgang anmeldes til din egen husforsikring, også selvom din nabo måske ikke har båret sig ad, helt, som han burde. Det skyldes en generel regel i Lov om erstatningsansvar, som siger, at din nabos erstatningsansvar bortfalder, hvis din egen forsikring dækker skaderne. Det gælder dog ikke, hvis han har lavet skaden med vilje eller båret sig groft uagtsomt ad.
For at din husforsikring dækker i forbindelse med storm, skal vindstyrken være mindst 8 svarende til 17,2 m pr. sekund. På forsikringsvejret.dk kan du tjekke, om der har været storm på din adresse på et bestemt tidspunkt.
Når det kommer til skader på drivhuse, er der forskel på, hvordan de enkelte forsikringsselskaber dækker. Det kan være et krav, at drivhuset er opført på mure/støbt sokkel eller på pæle af beton eller jern.
Hvis din egen forsikring slet ikke dækker dine skader, må du bede din nabo anmelde skaden til hans husforsikring. Den indeholder også en ansvarsforsikring, som dækker, hvis han er skyld i skader hos andre pga. fejl eller forsømmelser. Fx hvis han ikke har fastgjort trampolinen inden stormvejret.
Hvis skaderne på dit drivhus er dækket af din egen forsikring, kan du forsøge at få selvrisikoen dækket af din nabo (eller hans forsikringsselskab).
Desuden er det en god ide at gøre din nabo opmærksom på, at han bør fjerne eller fastgøre sin trampolin for at undgå nye skader. På vores hjemmeside kan du få gode råd til, hvordan du generelt kan undgå stormskader på dit hus: https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/vaerd-at-vide-om-forsikring/bolig-og-familie/forebyg-skader/forebyg-vejrskader/husforsikring-og-storm/
I princippet kan det meste forsikres, så længe man kan overtale et forsikringsselskab til at tage risikoen, og hvis man vil betale den pris, som forsikringsselskabet forlanger.
I det konkrete tilfælde kan det dog blive ganske svært. For en almindelig husforsikring dækker ikke sætningsskader.
Men bygherren kan derimod købe en ansvarsforsikring, der dækker deres ansvar for graveskader, hvilket er en helt almindelig forsikringstype.
Erstatningen på en husforsikring fastsættes typisk til nyværdi, dvs. hvad det koster at genoprette skaden som nyt. Det gælder dog ikke, når der gælder en fast afskrivningstabel for den beskadigede bygningsdel.
Tagbelægning er en af de bygningsdele, som ofte er omfattet af en særlig afskrivningstabel. Det betyder, at din erstatning bliver reduceret med en fast procentsats, der afhænger af materialets type og alder.
Er der tale om en mindre reparation af et eksisterende tag, fx hvis man kun skal skifte en enkelt plade, vil dit forsikringsselskab typisk ikke afskrive på reparationsudgiften.
Hvis taget derimod skal udskiftes, fratrækker forsikringsselskabet afskrivningen på den samlede udgift til at udbedre skaden, dvs. inkl. arbejdsløn til at nedtage og reetablere taget. Og det betyder altså i dit tilfælde, at dit forsikringsselskab kun dækker 70 procent af den samlede udgift. Det fremgår normalt af dine forsikringsvilkår, og det er helt almindelig praksis.
Hvis dit forsikringsselskab betaler direkte til din håndværker, skal du selv sørge for at afregne din andel (afskrivning og eventuel selvrisiko) med håndværkeren.
Det, som du har fået oplyst af dit forsikringsselskab, lyder altså til at være helt efter bogen.
Hvis kommunen påstår, at de kan fralægge sig ethvert ansvar for skader, der sker under deres byggeri/renovering, er det nok en påstand med modifikationer. Juridisk set er forholdene lidt mere komplekse.
Udgangspunktet er, at man som bygherre selvfølgelig ikke bare kan lave skader på andres ejendom, og at man bliver ansvarlig, hvis den, som lider skade, kan bevise, at gravearbejdet har medført revnedannelser/sætningsskader på nærliggende ejendomme. Men som husejer kan man ikke kræve erstatning, hvis det viser sig, at huset/fundamentet er mere skrøbeligt/ustabilt end forventeligt. Det kan være ud fra en individuel betragtning eller på grund af husets alder.
Når man juridisk skal tage stilling til, om en bygherre er ansvarlig for skaden på et hus, vil der, ud over fundamentets tilstand, også blive lagt vægt på den metode, der har været valgt til at foretage udgravningen, fx tunge gravemaskiner vs. en håndskovl samt afstanden til huset.
Det er derfor helt klart, at kommunen ikke bare generelt kan fraskrive sig sit bygherreansvar.
Inden arbejdet bliver igangsat, er det en god ide, at man som husejer sikrer sig beviser for ejendommens tilstand fx ved fotos.
Det er en række situationer, hvor en hus- og indboforsikring ikke dækker, fx skader efter naturkatastrofer, herunder også efter oversvømmelse fra hav, fjord, sø og vandløb.
Årsagen er, at forsikringsselskaberne har meget svært ved at beregne sandsynligheden for, at der opstår en skade som følge af oversvømmelse eller stormflod. Det betyder også, at de har svært ved at fastsætte prisen for dækningen – og i givet fald at forsikringen blive meget dyr for alle danske forsikringskunder.
I stedet har Folketinget for år tilbage oprettet Stormrådet, hvorfra det kan være muligt at få erstatning for skader pga. oversvømmelse eller stormflod. Alle danske forsikringskunder betaler til denne ordning via deres brandforsikring i form af en stormflodsafgift på 60 kr. pr. brandforsikring.
Du kan læse mere på vores hjemmeside eller hos Stormrådet: https://www.stormraadet.dk/.
Faktisk er der forskel på, hvordan de enkelte husforsikringer dækker haveanlæg – herunder planter, træer, blomster m.m.
En husforsikring dækker skader på dit hus i forbindelse med indbrud samt tyveri af fastmonteret bygningsudstyr, fx hårde hvidevarer og udendørs belysning. Men når det kommer til haveanlæg, dækker nogle få forsikringer tyveri (og hærværk), mens mange kun dækker, hvis man har købt en udvidet dækning.
Du er derfor nødt til at tjekke i dine forsikringsvilkår, hvad der gælder for din husforsikring.
Hvis din husforsikring dækker tyveriet, skal du desuden være opmærksom på, at der gælder særlige regler for erstatning af haveanlæg. Du skriver ikke, hvor gammelt træet var, da du købte det. Men typisk kan du kun få betalt dine udgifter til nyplantning af højst fire år gamle buske, planter eller træer, ligesom det også kræver, at du planter på ny for at få erstatning.
Om trampolinejerens forsikring kan være forpligtet til at betale erstatning, er en konkret vurdering.
Når man hopper på andres trampolin, sker det som hovedregel på eget ansvar.
Kun i situationer, hvor ejeren har en særlig instruktionspligt, fx skoler og sportsklubber, eller hvis man kan bevise, at skaden er sket pga. ejerens fejl og forsømmelser, kan ejerens forsikring komme i spil.
Her har det bl.a. betydning, hvordan ulykken er sket, og om det skyldes den fx manglende udgravning. Kontakt trampolinejeren og bed ham/hende om at anmelde skaden til sin husforsikring, som også indeholder en ansvarsforsikring.
De fleste sommerhusforsikringer indeholder også en dækning for fast indbo i sommerhuset. Her vil en robotplæneklipper normalt være omfattet.
Du skal dog være opmærksom på, at der kan gælde særlige grænser for, hvor dyr din plæneklipper må være, dvs. hvor meget din forsikring højst erstatter, og så er det ikke alle skader, som forsikringen dækker.
Tyveri
De fleste sommerhusforsikringer dækker kun hærværk og simpelt tyveri, dvs. tyveri udenfor bygning, når du overnatter i dit sommerhus. Det kan være en udfordring, da plæneklipperen ofte også vil køre rundt udenfor, når du ikke opholder dig i sommerhuset. Nogle selskaber har derfor også indført særlige regler, så forsikringen alligevel dækker i sommerperioden, selvom huset er ubeboet. Det skal i givet fald stå i dine forsikringsvilkår, hvad der er dækket og i hvilken periode, da det kan variere fra forsikring til forsikring.
For at undgå tyveri, kan du overveje, om det er nødvendigt at have den kørende, når du ikke er i dit sommerhus. Alternativt kan du gemme ladestationen væk, når du ikke er i der. Det afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du er der, og hvor længe den kan holde strøm. Du kan også gøre brug af plæneklipperens alarm- og kodemuligheder samt mærke den.
Vejrskader
Din forsikring dækker ikke skader efter storm eller regnvejr på udendørs ting. Mange forsikringer dækker heller ikke kortslutningsskader på apparater, som kun er til udendørs brug. Derfor er det en god ide at beskytte den mod skader ved ikke at lade den køre i fx tordenvejr, storm og voldsomt regnvejr. I nogle forsikringsselskaber kan du også købe en udvidet elektronikforsikring, som dækker fx kortslutning og funktionsfejl.
Derfor er det en gode ide at tjekke dine forsikringsvilkår eller spørge dit forsikringsselskab, hvad der gælder for din sommerhusforsikring.
For at din forsikring dækker vand, som enten er kommet op igennem dit afløb, eller på anden vis har oversvømmet din kælder, skal der normalt have været skybrud.
Forsikringsmæssigt er der tale om skybrud, når der falder 15 millimeter i løbet af 30 minutter eller 30-40 millimeter på et døgn. Oversvømmelsen må ikke skyldes manglende vedligeholdelse, som fx tilstopning. På Forsikringsvejret.dk kan man se, om der har været skybrud på en bestemt adresse på et givent tidspunkt.
Hvis der ikke har været skybrud, lyder forsikringsselskabets afgørelse til at være rigtig. For en almindelig husforsikring dækker ikke vandskader, der skyldes, at en grundpumpe stopper med at virke.
Når det er sagt, har du selvfølgelig krav på at få et begrundet afslag fra dit forsikringsselskab.
Desuden er det afgørende, hvad der er aftalt fra start. Forsikringsselskabet kan godt hjælpe med skadebegrænsning. Men som regel vil alle udgifter være på din regning, indtil det er konkluderet, om skaden er dækket af din forsikring.
Hvis du lejer dit sommerhus ud, skal du være opmærksom på, at din fritidshusforsikring normalt ikke dækker tyveri eller hærværk begået af en lejer, fordi du selv har givet lejeren adgang til dit sommerhus.
Hvis dine ting på anden vis bliver ødelagt ved et uheld, kan det være dækket, hvis du har en udvidet dækning for andre ”pludselige skader”.
Det er en god ide at undersøge, hvordan du er forsikret, og om du kan tilkøbe en forsikring, der dækker skader, som en lejer laver.
I mange forsikringsselskaber kan du købe en lejerskadedækning, som fx dækker, hvis lejeren ødelægger dine ting ved et uheld, stjæler noget eller begår hærværk i dit sommerhus.
Hvis du ikke er forsikret mod lejerskader, kan du på Forsikringsguiden.dk sammenligne priser på en fritidshusforsikring med en lejerskadedækning.
Generelt er det også klogt at tage sig nogle forholdsregler, når man lejer ud, fx opkræve et depositum og lave en lejekontrakt. Her er et par gode råd.
Gode råd, når du lejer dit sommerhus ud
- Fjern de mest værdifulde ting i dit sommerhus, inden du lejer ud
- Undersøg, hvem du lejer ud til, og om de har en forsikring, der dækker uheld
- Lav en lejekontrakt, og aftal et depositum
- Tjek, hvordan din forsikring dækker, og om du kan udvide den
- Hvis du lejer ud gennem et udlejningsbureau, så spørg, om der er en forsikring tilkoblet i din aftale.
I princippet kan hårde hvidevarer være omfattet af såvel en husforsikring som en indboforsikring (medmindre de er direkte undtaget), hvis de kortslutter.
I praksis bliver hårde hvidevarer dog fortrinsvist dækket på en husforsikring. Det skyldes bl.a., at forsikringsbranchen har indgået en administrativ aftale om, at hårde hvidevarer skal dækkes på husforsikringen, når denne findes af hensyn til dobbeltforsikring. Du kan finde og læse mere i fordelingsvejledningen.
Du er, som forsikringskunde, ikke bundet af en sådan aftale. Men det kan være årsagen til, at dit forsikringsselskab har sagt, at det er din husforsikring, som skal dække eventuelle skader.
Du har med andre ord lov til at anmelde en eventuel skade, som er dækket af begge forsikringer, til hvem af dem, du ønsker. Udover at din selvrisiko kan være forskellig, kan der også gælde forskellige regler for afskrivning alt efter, hvor gammelt køleskabet er.
Hvis en skade er dækket af to forsikringer, hæfter begge forsikringsselskaber som om, at de var eneforsikret, og de må efterfølgende fordele ansvaret mellem sig efter Forsikringsaftalelovens regler.
Der findes ingen faste regler for sagsbehandlings- og reparationstid. En skade bør som udgangspunkt kunne repareres indenfor ”rimelig tid”.
”Rimelig tid” er altid en konkret vurdering, som bl.a. afhænger af, om der er tale om kompliceret reparation/fejl, om det er en standard vare osv.
Ankenævnet for Forsikring har tidligere afgjort kendelser på samme område og givet kunden ret i situationer, hvor reparationstiden var længere end 3-4 måneder. Dvs. at forsikringsselskabet dermed skulle betale for en ny genstand i stedet. Du kan finde relevante kendelser på Ankenævnets hjemmeside: https://ankeforsikring.dk.
Det er svært for os at afgøre, om din skade er af kosmetisk art eller ej. Det vil være en konkret vurdering, som afhænger af skadens omfang, og om isoleringen har den samme effekt som før.
Med kosmetisk skade mener forsikringsselskabet typisk ridser, skrammer, pletter m.m., som ikke nedsætter funktionen. Hvis skaden på isolering ikke har nogen praktisk betydning for ydeevnen herunder energiforbruget, kan det være rigtigt, at din forsikring ikke dækker.
Jeg har dog ikke generelt hørt, at man skal kunne dokumentere et energitab ved skader på isolering.
Jeg vil foreslå, at du beder dit forsikringsselskab om at redegøre for deres afslag. Det kan også være en god ide at medsende billeder af skaden, hvis du ikke allerede har gjort det.
Desuden er det vigtigt, at du gør, hvad du kan for, at musen eller andre gnavere ikke kommer på besøg igen. Her kan du få gode råd til, hvordan du kan undgå fx mus: https://www.bolius.dk/undgaa-mus-i-dit-hus-16358.
For at din forsikring dækker, skal der have været vindstød på mindst 17,2 meter per sekund. På www.forsikringsvejret.dk kan både du og dit forsikringsselskab tjekke, hvor meget det har blæst på et bestemt tidspunkt på en bestemt adresse.
Som jeg forstår det, har der ikke på Forsikringsvejret været registreret storm i dit nærområde. Men forsikringsselskaberne må ikke afvise din skade udelukkende på baggrund af data fra Forsikringsvejret.dk.
Hvis du mener, at din skade er dækningsberettiget, selvom kriteriet ikke er opfyldt ifølge Forsikringsvejret, må du i stedet søge supplerende oplysninger om vejret i dit nærområde. Du kan fx undersøge, om skadeservicefirmaerne og beredskabet har haft mange udkald til stormskader i dit område, om dine naboer har haft skader, om der har været bragt historier i lokalpressen om storm. Foto- og videodokumentation er også godt til at underbygge din anmeldelse.
En køle-/dybfrostskade er dækket, når den skyldes en tilfældig afbrydelse af strømmen til eller svigt af køle- og dybfrostanlægget. Forsikringen dækker derimod ikke, hvis du, en låner/lejer, eller personer som ser efter dit hus, er kommet til at afbryde strømmen.
Din sommerhusforsikring dækker normalt også kun frostsprængning af bygningens indvendige røranlæg til vand og varme og følger heraf, hvis årsagen er et tilfældigt svigt i varmeforsyningen.
Med tilfældigt svigt menes, at varmeforsyningen svigter på grund af omstændigheder, som du ikke har haft indflydelse på. Nogle forsikringer undtager også skader, som er forvoldt af lejere, hvis du ikke har købt en særlig udvidelse for lejerskader. Du må derfor tjekke i dine forsikringsvilkår, hvad der gælder for din sommerhusforsikring.
Har du ikke udvidet din sommerhusforsikring, kan det være årsagen til, at dit forsikringsselskab ikke vil dække dine skader. For at være sikret mod fremtidige skader, kan du på Forsikringsguiden.dk sammenligne priser på en fritidshusforsikring med en lejerskadedækning eller kontakte dit nuværende forsikringsselskab.
Du må prøve at kontakte dine lejere med henblik på at få erstatning for de skader, der er sket pga. strømafbrydelsen. Helt konkret afhænger dine muligheder af, om du kan bevise, at det er lejerne, der har afbrudt strømmen, og at de har båret sig uforsigtigt ad.
Du skal være opmærksom på, at lejernes egen ansvarsforsikring typisk ikke dækker skader, som lejerne har lavet på dit fritidshus eller dine ting, når det er i deres varetægt. Det skyldes, at det i lejeperioden bliver sidestillet med lejerens egne ting. Lejeren kan dog have købt en særlig forsikring for skader på en lejet feriebolig, fx på sin rejseforsikring.
Husejerens ansvar
Reglerne for, hvem der har ansvaret for glatførebekæmpelse og huller i private veje, følger af både Bekendtgørelse af lov om private fællesveje og Bekendtgørelsen om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Du kan finde dem på retsinformation.dk.
Som hovedregel har du pligt til at rydde sne og gruse eller salte dit fortov mellem kl. 7 og kl. 22 - om søndagen først fra kl. 8. Når dit hus ligger på en privat vej eller sti, har du snerydningspligt på både kørebane, fortov og sti. Typisk skal du rydde ud til midten af kørebanen, da ejeren på modsatte side har ansvaret for den anden halvdel af kørebanen. Du kan læse mere på Borger.dk.
Forsikring
Hvis en person kommer til skade på din grund eller fortov, fordi du ikke har sørget for den nødvendige glatførebekæmpelse, gælder de almindelige erstatningsretlige regler.
Du kan i den situation melde skaden til den ansvarsforsikring, der er knyttet til din husforsikring, og så vil den i de fleste tilfælde stå for at udbetale erstatning. Det er vigtigt, at du ikke lover erstatning og overlader opgaven til dit forsikringsselskab. Har du ingen ansvarsforsikring, må du selv betale erstatning til den tilskadekomne.
Ansvarsdækningen på en husforsikring dækker altså ansvar for skader, som sker på din egen matrikel og på fortovet, som støder op til din grund. Skader som derimod sker pga. manglende vedligeholdelse af en privat vej, fx huller i vejbelægningen eller andre fællesområder, er ikke automatisk dækket af en privat husforsikring. Det er en god ide at undersøge med dit forsikringsselskab, om de dækker dit ansvar på fællesarealer, fx vejen. Hvis din forsikring ikke dækker, kan det være nødvendigt med en fælles grundejerforsikring. I den situation må fx grundejerforeningen undersøge, om de kan købe en erhvervsansvarsforsikring.
Den enkelte husejers husforsikring dækker normalt heller ikke skader på vejbelægningen på en privat fællesvej. Hvis I ønsker at forsikre en fælles privatvej, må I prøve at kontakte et par erhvervsforsikringsselskaber for at høre, om de kan tilbyde en form for ”All Risk”-produkt for en privat fællesvej. Jeg kender ingen, som udbyder en sådan forsikring som et standardprodukt.
Den enkelte husejers husforsikring dækker normalt heller ikke skader på vejbelægningen på en privat fællesvej. Hvis I ønsker at forsikre en fælles privatvej, må I prøve at kontakte et par erhvervsforsikringsselskaber for at høre, om de kan tilbyde en form for ”All Risk”-produkt for en privat fællesvej. Jeg kender ingen, som udbyder en sådan forsikring som et standardprodukt.
Du kan sagtens have brug for en entrepriseforsikring ved både en tilbygning eller renoveringsprojekter – særligt hvis du piller ved bærende konstruktioner.
Udover at en entrepriseforsikring dækker skader på det aktuelle byggeri, kan den nemlig udvides til at dække både skader, som rammer andre, og håndværkerens ansvar for skader som sker pga. deres fejl.
Skader, der sker under renovering/byggeri, er ikke dækket af en sædvanlig bygningsforsikring – i dette tilfælde ejerforeningens. Dermed vil fx en underbo stå uden dækning, hvis der opstår et uheld i forbindelse med renoveringsarbejdet. Jeg kunne derfor forestille mig, at ejerforeningen beder dig om at købe en entrepriseforsikring, fordi de gerne vil have en sikkerhed, hvis der sker skader på de øvrige beboeres lejligheder.
Det er desværre helt almindeligt, at de fleste forsikringsselskaber/husforsikringer undtager svampe- og rådskader. Det skyldes, at konstruktionen giver en øget risiko for vandindtrængen/fugt, som kan udvikle sig til svamp eller råd.
Derfor kan det være en udfordring at få huset dækket fuldt ud, ligesom det i øvrigt er tilfældet for fx bindingsværk og pudsede træhuse. Du må prøve at kontakte et par selskaber mere. Du kan med fordel sammenligne både pris og dækning på husforsikringer på Forsikringsguiden.dk.
Du skal være opmærksom på, at skimmelsvamp i sig selv hverken er dækket af en hus- eller ejerskifteforsikring. Skimmelsvamp kan dog være dækket, hvis det er en direkte følge af en anden skade, som enten en hus- eller ejerskifteforsikring dækker. Det kan fx være, hvis man får en vandskade pga. et brud i et skjult rør (hus), eller ved en konstruktionsfejl, hvor skimmelsvampen nedsætter brugen af eller værdien på huset (ejerskifte).
En udvidet husforsikring dækker udgifterne til at udbedre den utæthed, der er i det skjulte rør/stikledningen. Men den dækker ikke tab af vand og dermed ikke merforbruget i forbindelse med en utæthed.
I nogle forsikringsselskaber kan man købe en udvidet vandskadedækning, som bl.a. kan dække et øget vandforbrug i forbindelse med skjulte rør-/stikskader. Hvis du har en sådan udvidelse, kan forsikringen erstatte vandtabet. Men har du ikke en udvidet dækning, er der desværre ingen andre til at betale regningen end dig selv.
Man skal tænke sig godt om med brug af åben ild og ukrudtsbrændere, når det er varmt/tørt.
Er uheldet ude, dækker husforsikringen brandskaderne efter flammedannende ild. Hvis man selv er årsag til, at branden opstår, kan man miste retten til erstatning i enkelte situationer. Det er fx tilfældet, hvis man har opført sig groft uagtsomt eller har lavet skaden med vilje. Det er altid en konkret vurdering, hvornår noget er groft uagtsomt. men det er det fx, hvis der er tale om en bevidst farlig handling, som medfører en indlysende risiko for skader. Er der et afbrændingsforbud, skal der ikke lige så meget til, for at der kan blive tale om grov uagtsomhed.
Det kan være nyttigt for dig at vide, at når myndighederne konkret skal vurdere, om der skal være et forbud mod brug af åben ild, tager de udgangspunkt i et brandfareindeks udarbejdet i samarbejde med DMI. Du kan tjekke beredskabets brandfareindeks og se, om der er udstedt et afbrændingsforbud i dit område her: Brandfare.dk.
Går skaden ud over andre, skal man altid overlade vurderingen til sit forsikringsselskab og anmelde det til sin indbo- eller husforsikring, som også indeholder en ansvarsdækning.
Hvis du laver en skade på andres ting, er der to ting, som spiller ind på, hvem der skal dække.
1. Om din nabo har en forsikring
De fleste husejere har en husforsikring, som dækker glasskader – og ofte uden en selvrisiko. Er det tilfældet, vil din kærestes ansvar som hovedregel bortfalde efter reglerne i Erstatningsansvarsloven. Din egen forsikring vil dermed ikke dække.
2. Hvordan skaden er sket
Man bliver ikke ansvarligfor hændelige uheld. Hvis din kæreste har båret sig groft uagtsomt ad, dvs. gjort noget som var indlysende farligt, eller hun har lavet skaden med vilje, hænger hun derimod på ansvaret – også selvom din nabos forsikring dækker. Men det lyder bestemt ikke til at være tilfældet her.
Det betyder, at din nabo i første omgang selv skal anmelde uheldet til sin egen husforsikring. Hvis naboen har en selvrisiko på sin forsikring, kan I være forpligtet til at betale den. Men det afhænger altid af de konkrete omstændigheder – og ofte er skader under græsslåning det, man kalder for et hændeligt uheld.
Bliver det aktuelt, vil jeg anbefale dig at kontakte dit forsikringsselskab og få dem til at vurdere, om du er ansvarlig.
I mange tilfælde vælger man som kunde selv, om man ønsker en selvrisiko på sin forsikring og hvor høj, den skal være. Jo højere selvrisiko, jo lavere bliver prisen på forsikringen.
Der findes ikke én samlet privatforsikring, som dækker skader både på indbo og ejendom. Derimod dækker en indboforsikring skader på og tyveri af jeres ting, mens husforsikringen dækker skader på jeres hus. Derfor vil det blive anmeldt som to separate skader.
Når I har købt jeres forsikringer med en selvrisiko, fratrækker jeres forsikringsselskab den selvrisiko, som fremgår af jeres forsikringsaftale. Nogle selskaber har valgt at indføre en lempelse, når man har flere forsikringer i samme selskab, som bliver ramt af den samme begivenhed - fx en vandskade eller et indbrud, som i jeres tilfælde. Det betyder, at man kun betaler én selvrisiko, typisk den højeste, hvis både indbo og bygning/fast bygning bliver ødelagt ved den samme skade.
Hvis I ikke har en forsikring med denne særregel, må I overveje, om I fremadrettet ønsker at sætte jeres selvrisiko ned, eller om I vil finde et forsikringsselskab, som kun trækker én selvrisiko, når flere forsikringer aktiveres af den samme skade.
Bygningsskader skal udlejeren som hovedregel anmelde til sin egen bygningsforsikring eller selv betale.
Efter dansk erstatningsret kan man normalt kun kræve erstatning af andre, hvis de har begået en fejl eller forsømmelse, hvilket ikke her er tilfældet, hvis man er blevet reddet fra en livstruende tilstand.
Hvis udlejerens forsikring ikke dækker, er det en god ide at tjekke, hvad der konkret står i din lejekontrakt eller vedtægter for lejemålet.
Forsikringsmæssigt betragtes det som hærværk, som skal meldes til politiet og til din husforsikring.
For at forsikringen skal dække, skal politiet have en anmeldelse af hærværket. Derefter skal evt. dokumentation for den ødelagte postkasse, et tilbud på opsætning af en ny postkasse og kopi af politianmeldelsen sendes til dit forsikringsselskab som en del af skadesanmeldelsen. Det kan være en god ide at medsende et foto af den ødelagte postkasse.
Det er altid en god idé, at man gennemgår sit hus og sin have, inden efteråret for alvor sætter ind. Det kan fx være at rense tagrenderne for blade og mos, tjekke, at eventuelle afløb ikke er dækket af blade og skidt, så vandet ikke kan trænge ned, og gennemgå taget for løse tagsten m.v. Det er nemmere at gøre det på forhånd, end hvis der pludselig varsles storm.
Hvis man har store træer i sin have, er det også en god idé at tjekke, at de ikke er rådne og måske skal fældes, eller man skal lave andre foranstaltninger, så de ikke pludselig vælter og forårsager skade.
Husforsikringen dækker skader efter storm, når det har blæst mere end 17,2 m/sek. Den dækker også skybrud, hvis det har regnet mere end 15 mm på 30 min eller mere end 40 mm på et døgn.
Man skal selvfølgelig altid forsøge at begrænse risikoen for skader, ligesom man også kan risikere et nedslag i erstatningen, hvis manglende vedligeholdelse har gjort skaden større.
I kan læse mere på vores hjemmeside om forebyggelse af vejrskader:
Skybrud - Forebyg skybrudsskader - Få gode råd her (forsikringsguiden.dk)
Få gode råd til at forebygge stormskader her - Forsikringsoplysningen (forsikringsguiden.dk)
Hvis det er en ejerforening eller en andelsforening, der har tegnet forsikringen, og den er tegnet i foreningens navn, så er det foreningen, der har indgået aftale med forsikringsselskabet. Derfor er det som udgangspunkt også foreningen, der skal betale selvrisikoen.
Der kan dog stå noget i foreningens vedtægter omkring forsikringsskader og betaling af selvrisiko. Jeg vil derfor anbefale, at I tjekker vedtægterne. Alternativt kan I gå i dialog med bestyrelsen om betaling af selvrisikoen.
Det er en svær tid, vi kigger ind i og desværre er alle – også forsikringsselskaberne - pressede i forhold til levering af reservedele i forbindelse med udbedring af skader.
Du er berettiget til en erstatning svarende til en ny kompressor og montering af denne. Forsikringsselskabet gør selvfølgelig alt, hvad det kan, for at udbedre skaden, så du og din familie kan vende tilbage til jeres normale hverdag. Men forsikringsselskabet har desværre ikke flere muligheder for at skaffe reservedelene, end andre har. Det kan ikke betale kompensation, fordi man må vente på reservedele og derfor er nødt til at bruge en alternativ og dyrere varmekilde.
Vi anbefaler, at man kontakter sit forsikringsselskab for at høre, om de har mulighed for at yde ekstraordinær hjælp i den konkrete situation. Det vil dog altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, om og hvor meget forsikringsselskabet eventuelt vil betale.
Vi forstår godt jeres tanke. Det er fristende at lukke nogle rum ned, hvis man ikke bruger dem.
Man kan også sagtens gøre det, hvis man tager sig nogle forholdsregler. Det er vigtigt, at temperaturen ikke kommer under 16-18 grader, og at luftfugtigheden ikke er over 70 i rummene, da det giver risiko for skimmelsvamp. Derudover er det en god idé jævnligt at lufte ud i rummene.
Skimmelsvamp i sig selv er ikke dækket af husforsikringen, og man skal derfor selv sørge for at fjerne det, hvis det skulle opstå.
Skader opstået på grund af manglende opvarmning er heller ikke dækket af forsikringen. Derfor er det vigtigt, at man løbende holder øje med rummene, så temperaturen ikke pludselig falder eller luftfugtigheden stiger. Det kan være en god idé at have et termometer og et hygrometer i rummet, så man løbende kan tjekke begge dele.
I kan læse mere om her, hvad man skal være opmærksom på:
Luk en del af boligen af om vinteren - godt eller skidt? (bolius.dk)
Både hus- og indboforsikringen dækker brand, medmindre der er tale om grov uagtsomhed. Dog skal man være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker skader efter løbesod.
Når man tænder op, er det en rigtig god idé at følge disse råd fra Danske Beredskaber:
- Brug kun tørt og rent træ
- Tænd oppe fra toppen – ikke i bunden
- Sørg for rigelig luft
- Røgen skal være næsten usynlig
- Hold en høj temperatur i brændeovnen, pejsen m.v.
I kan læse mere om, hvad man skal være opmærksom på her:
Forebyg skorstensbrande: Følg de fem gode råd - Danske Beredskaber
For at undgå fx frostsprængning af vandrørene skal alle rum være opvarmet til min. 14 grader. Være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvis frostsprængningen skyldes manglende opvarmning. Det er også en god idé at lukke for vandet til udendørshaner og tømme dem for vand – alternativt kan man skifte til en, der kan tåle frost.
Derudover skal man sørge for, at ens fortov og indkørsel/gangareal er ryddet for sne, og at der er saltet eller gruset, så man undgår faldskader. Hvis der hænger istapper ned fra tag eller lignende, skal man sørge for at fjerne dem eller afspærre området.
Hvis nogen falder på dit fortov eller din grund, så anmeld det til dit forsikringsselskab. Lad selskabet tage stilling til, om du er erstatningsansvarlig eller ej.
Du kan få flere gode råd om vejrskader på vores hjemmeside.
Frostskader - Få gode råd til at forebygge frostskader - Se her (forsikringsguiden.dk)
Sneskader - Snerydningspligt og råd til at forebygge - Se her (forsikringsguiden.dk)
Der er kan være forskel på, om man skal købe en ekstra dækning til sin forsikring, eller om det er en del af standarddækningen. Der kan også være krav om, at fx hvidevare er opbevaret i aflåst container eller garage/udhus og dækningen kan være tidsbegrænset i forhold til, hvornår materialerne er leveret.
I er derfor nødt til at kigge i vilkårene for jeres husforsikring eller ringe til jeres forsikringsselskab.
Det er en god idé at lave en grundig gennemgang af huset både udvendigt og indvendigt.
Tjek tag, døre og vinduer samt sokkel og terræn for eventuelle skader og behov for vedligeholdelse. Er der løse tagsten eller tagplader, der skal skiftes? Trænger vinduer og døre til at blive malet - og det samme med husets ydermure som typisk er af træ?
Indvendigt er det en god idé at tjekke elektriske installationer, vandrør og afløb samt for eventuelle fugtskader.
Bolius giver gode råd til forårstjek her:
Giv dit sommerhus et forårstjek (bolius.dk)
Om en skade er dækket af forsikringen, afhænger af hvordan den er opstået og om man har sørget for at begrænse skadens omfang. Fx kan et brud på et skjult vandrør være dækket af forsikringen, men hvis vandet har stået og sivet ud gennem flere måneder, fordi huset har været ubeboet, så vil skaden formentlig ikke være dækket.
Hvis man opdager en skade, skal man altid sørge for at begrænse skadens omfang og kontakte sit forsikringsselskab hurtigst muligt.
Hvis der sker en brand- eller vandskade i huset, mens det er udlejet, vil fritidshusforsikringen dække, ligesom hvis du selv var i huset.
Hvis lejer ødelægger noget, fx gulvet eller sofaen, eller stjæler dine ting, vil der som udgangspunkt ikke være dækning på fritidshusforsikringen, og man skal derfor tjekke med sit forsikringsselskab, om der er mulighed for at købe en tilvalgsdækning, som dækker ved udlejning.
Ansvarsforsikringen dækker typisk ikke skader, man som lejer forvolder på- eller i lejeboligen, da det i lejeperioden sidestilles med lejerens egne ting. Lejeren har dog mulighed for at købe en særlig forsikring for skader på lejet feriebolig på sin rejseforsikring.
Ladekablerne vil være dækket på bilens kaskoforsikring, så hvis de bliver stjålet, eller hvis der bliver begået hærværk på dem, skal det meldes på bilens forsikring.
For selve ladeboksen er det lidt anderledes: Den kan være dækket på enten bilens forsikring eller på husets. Det afhænger af den forsikring, det enkelte forsikringsselskab udbyder – for det kan godt være forskelligt. Så jeg anbefaler, at du kontakter dit selskab og spørger, hvad der præcis gælder i dit tilfælde.
Skimmelsvamp i sig selv er desværre ikke en dækningsberettiget forsikringsskade. Hverken på ejerskifte- eller husforsikringen.
Vi forstår godt, at det kan være svært at forstå, når I står i en situation, hvor I skal betale penge for at få skimmelsvampen fjernet.
Ejerskifteforsikringen dækker skader, som var til stede, da huset blev overtaget, og som ikke blev opdaget i forbindelse med huseftersynet, og husforsikringen dækker skader, som opstår i jeres ejertid. Desværre kan forsikringerne ikke dække alle situationer, og derfor er man nødt til at tjekke vilkårene for forsikringen.
Hvis skimmelsvamp opstår som en følgeskade efter fx en vandskade, så kan det være dækket af husforsikringen. Og på samme måde kan skimmelsvamp også være dækket af ejerskifteforsikringen, men det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte situation.
Havemøbler, grill osv. vil ikke være dækket, hvis de bliver stjålet fra terrassen, mens huset er ubeboet. Det er derfor en rigtig god idé at sætte det ind i et aflåst skur hen over vinteren.
Det er også en god idé, at frostsikre sommerhuset, så der ikke sker frostsprængning af rørene, hvis vinteren skulle blive kold. Det gør du fx ved at lukke for vandet ved hovedhanen og åbne alle vandhaner, tømme blandingsbatterier, vaskemaskine og opvaskemaskine for vand og tømme toiletterne for vand.
Når huset er ubeboet, er der også større risiko for indbrud, så aftal evt. med en nabo, at de holder øje med huset og lad være med at efterlade kostbart indbo og dyre møbler i sommerhuset hen over vinteren.
Du kan læse flere gode råd til sommerhus i vinterhalvåret her
Både hus- og indboforsikringen dækker brand, medmindre der er tale om grov uagtsomhed. Den vil derfor også som udgangspunkt dække skader efter en skorstensbrand.
Det er dog altid en god idé at være opmærksom på, hvordan man tænder op og i øvrigt sørge for regelmæssig rensning af skorstenen. Præcis som I allerede gør.
Gode råd til korrekt optænding:
- Brug kun den brændselstype, der er beregnet til dit fyringsanlæg
- Tænd op i toppen af brændet
- Brug kun rent og tørt træ
- Sørg for rigelig luft til ilden
I kan læse mere på fyrfornuftigt.dk
De almindelige forældelsesregler på 3 år fra skadedato gælder, når man anmelder en skade til et forsikringsselskab. Det er nærmere beskrevet i Forældelsesloven § 3.
Men ved skader efter stormfloden i oktober og anmeldelse til Naturskaderådet, gælder der andre regler. Skaderne skal nemlig anmeldes senest 2 måneder, efter stormfloden er erklæret af Naturskaderådet. Det betyder, at skader efter stormfloden i oktober, skal være anmeldt til Naturskaderådet senest 21. december 2023.
I kan læse mere her
Hvis du har snerydningspligten på din vej, så skal du, straks efter snevejret er stoppet, sørge for at rydde fortovet og for nødvendig glatførebekæmpelse. Snerydningspligten gælder mellem kl. 7 og 22 (om søndagen først fra kl. 8), så du skal ikke op om natten for at rydde sne.
Du skal som udgangspunkt heller ikke køre hjem fra arbejde for at rydde sne, men du skal sørge for, at der er ryddet og saltet, inden du tager afsted, og igen når du kommer hjem. Hvis du er hjemme i løbet af dagen, har du pligt til at tjekke løbende.
Hvis du er på ferie, skal du alliere dig med en nabo eller andre, der kan rydde fortovet for dig.
Om forsikringen dækker eller ej, vil være en konkret vurdering i den enkelte sag. Hvis den skadelidte retter krav, fordi vedkommende er faldet på dit fortov, så kontakt dit forsikringsselskab, inden du påtager dig ansvaret.
Som udgangspunkt kan man ikke gøres ansvarlig for et træ, der vælter, medmindre man har været vidende om, at træet har været i så dårlig forfatning, at det burde have været fældet, fordi det var til fare for andre. Og selv dér vil det være en konkret vurdering i den enkelte sag.
Du skal anmelde skaden til din egen forsikring, og det vil derfor også være dig, der skal betale en evt. selvrisiko.
Det er meget forskelligt, om man ønsker at samle alle forsikringer i samme forsikringsselskab. eller om man vil sprede dem ud i forskellige selskaber.
Uanset hvad I vælger, vil vi anbefale, at I bruger Forsikringsguiden.dk til at sammenligne dækninger og priser på tværs af forskellige forsikringsselskaber.
I kan læse mere om forskellige dækninger på sommerhusforsikringen her. Det er bl.a. godt at overveje, om huset skal bruges til udlejning og i så tilfælde, hvordan man evt. er dækket gennem udlejningsbureauet. Det kan nemlig være forskelligt for forskellige udlejningsbureauer, ligesom der kan være forsikringsselskaber, som registrerer, om huset anvendes til udlejning eller ej.
Derudover skal I være opmærksomme på, at sommerhusforsikringen har generelle undtagelser, fx i forhold til tyveri, når huset ikke er beboet.
Det er et krav, at det skal have blæst med min 17,2 m/sek., før en skade er omfattet af stormskadedækningen på forsikringen.
Derfor kan det være svært for forsikringsselskabet at tage stilling til, om der er tale om en dækningsberettiget skade, hvis du ikke kender den konkrete skadedato.
Du har selvfølgelig altid mulighed for at kontakte forsikringsselskabet for en snak om, hvordan du er stillet.